Der er så meget at fortælle om turen og alt det vi lærte, samt om Family Hope Center og ikke mindst om alle de redskaber de gav os, som forældre til at kunne varetage en træning til Vita, som vil hjælpe hende med forhåbenligt at "catch up" med sin kronologiske alder på snart 19 måneder. Lige nu har Vita en neurologisk alder på 4,4 måneder.
Fremover vil jeg omtale Vita fremgang i procent, da det er sådan det bliver målt hos FHC.
Jeg vil prøve at lave et par indlæg, som er lidt systematiske i forhold til det vi gennemgik på turen. Det vil aldrig blive lige så fyldigt, som det vi lærte på FHC. Og der vil måske være ting I ikke helt vil kunne forstå, simpelhen fordi I mangler den basic viden som vi har fået. Men jeg vil prøve at forklare, det jeg mener er vigtigt I får at vide.
I forbindelse med at vi gerne vil hjemmetræne, møder jeg ofte fordomme - når jeg fortæller om metoden. Efter vi har været afsted, kan jeg kun sige nu: "Fordommene kommer fordi folk er uvidende, og ikke har den basic viden, denne metode kræver for at forstå hvorfor tingene bliver gjort som de gør."
Den anden dag mødte jeg en dame som sagde: "ja, det jeg har set af den slags har været hårdt for barnet!" Jeg måtte jo sige til hende at selvfølgelig var det hårdt, men at vi som forældre jo styre det hele i sidste ende.
Ja, der vil i opstarten være tider hvor Vita måske bliver ked af det, fordi hendes hjerne prøver at finde ud af hvordan den får kroppen til at bevæge sig. Men der vil være over dobbelt så mange ting på programmet, som hun vil have det sjovt og finde meget spændende fra starten. Hvor imod hendes tunge klods, mobilitet vil kræver langt mere fra hende. Og når først hendes hjerne knækker koden, og alle hendes andre sanser bliver bedre, vil hun opleve glæden ved at kunne bevæge sig frit :)
Man kunne måske tænke sådan her: Vita er ikke villig til at ligge på maven selv uden at lave en stor scene. Hun vil helst ligge på sin ryg, men hvor meget er hun i stand til at gøre når hun ligger på ryggen?? Hvis man vil bevæge sig ud i livet forgår det først og fremmest på maven. Sådan lærer babyer jo også at komme frem i verden. Hvor mange af jer læsere har ikke set en lille frustret baby, som bare ikke kan bevæge sig frem til det legetøj, der ligge ligefremme?!! Der går lige et stykke tid inden barnets hjerne, slår klik og barnet finder metoden til at bevæge sig frem af.
Vitas hjerne er skadet og kræver noget længere tid inden den slår klik for at kunne dette.
Herhjemme sidder vi og lægge de sidste ting på programmet, laver liste op og liste ned om alle de ting vi enten skal have købt eller kreeret til programmet.
Vitas far skal have lavet loft i denne uge, da pudsen valgte at falde ned aftenen inden vi rejste til USA. Og så er vi ved at lave om i lejligheden, så alt kommer til at klappe når træningsprogrammet langsomt indføres i familiens hverdag ;) Vi har omlagt vores kost, for at give vores hjerner de rigtige betingelser for at kunne yde optimalt !! Og det mærkes allerede ;)
