Blog Om mig Kontakt Til salg

fredag den 28. juni 2013

14 måneders status


Det er ved at være noget tid siden jeg har lavet sådan et indlæg, så der er sket lidt ;)

Vita er rundet de 14 måneder. Hovedkontrolen er for det meste ret sikker og hun studere både os og ting meget med sine øjne. Specielt når vi sidder og spiser kigger hun utroligt interreseret på det vi putter op til munden. Hun er sågar selv begyndt at tage bestemte ting op til sin mund. Ikke fordi hun vil smage på det endnu ;) men bare for at mærke det på sine læber. Hun ligger efterhånden også lidt længere tid på maven af gangen inden hun triller om på ryggen. (dette ses tydeligt på hendes hårpragt, der er blevet lidt længere.) Hun er en rigtig fjernsyns narkoman og elsker at se tegnefilm. Jeg synes lige I skal se hvordan det går for Vita med at sidde selv :




Lyde:
Vita er blevet et rigtig snakke hoved efter hun har fået lagt dræn sidst i april!! Hun råber og skriger og lægen spurgte for en måneden siden om man enlig forventede at hun fik sprog. Der til kunne jeg kun siger, det er vist få som har et par enkelte ord - men vi forventer det faktisk ikke. Lægen synes dog hun havde rigtig mange nuancer i sine lyde. Det vigtigste for os er hun bare bliver i stand til på en eller anden måde at udtrykke sig, det behøver jo ikke at være med sproget - man kan jo så meget andet ;)

Tænder:
Er det virkelig noget Vita får?? Nogen gange har jeg min tvivl, men jeg vælger at tro de bare er forsinket i udviklingen ligesom så meget andet.

Mad:
Øver vi stadig! Vita er blevet ret god til at drikke af kop - og vil gerne gøre det hele tiden hvis hun fik lov. Hun spiser stadig kun en 5 mundfulde om dagen, men indimellem er hun begyndt at læne hovedet lidt frem og åbne munden så skeen kan komme ind!!! Jubbiiiiiiiiii det er virkelig fremskridt jeg som mor bliver rigtig glad for. Det gør trods alt de sidste 10 måneders træning det hele værd! Flasken spiser hun stadig kun med sin moar, Far prøver ihærdigt men Vita klapper bare i indtil mor kommer hjem! Men her er måltiderne skåret ned til 4 gange om dagen, og så bare lidt mer af gangen - som selvfølgelig tager lidt længere tid. Men jeg synes vi alt i alt har en rigtig god rytme i øjeblikket, som gør det muligt for mig at tage afsted et par timer af gangen for at have alene tid. Så jeg kan vende tilbage med fornyet energi.

Søvn:
Har vi lært at leve med. Hendes lurer er skåret ned til 2 om dagen og hun falder ikke længere i søvn i vores arme, men kan de fleste gange ligge og falde i søvn selv. Hvilket er et kæmpe plus  så vi også kan få sovet når Vita sover i løbet af dagen. Natten er stadig hård og der bliver holdt en del nattefester, men det hænder også vi kan få op til 4 timer i træk sommetider - med lange mellemrum.

Vægt:
Vita vejer 10 kilo og måler 81 cm. Hun bruge efterhånden str. 86, i det meste tøj.

Maven: 
Er stadig op og ned, men lægerne er kommet frem til at hendes anusåbning ikke er en rigtig åbning. Så dette er formenlig årsagen til hvorfor hun har så svært ved at komme på wc. I næste uge skal der kigges nærmere på den i narkose og hvis det bliver nødvendigt at lave hullet større gør de dette med det samme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar