Så er det igen lidt for lang tid siden jeg har blogget!! Men nu har jeg noget på hjerte jeg har brug for at sige højt ;)
Vi har idag været en tur på gentofte hospital til høreprøve og en snak med den læge som lavede Vitas dræn inde på Rigshospitalet. Jeg blev noget overrasket over Vita skulle hørertestes, da dette ikke fremgik af indkaldelsen. Men pyt det var nu meget godt.
Det skulle foregå på den måde at Vita sad på mit skød med front mod en audiologiassistent. Så var der en højtaler på hver side af Vita og meningen var så, når der kom en lyd fra en af højtalerne, skulle hun vende hoved og kigge på det billed som dukkede op på skærmen. Det lød lidt fjollede i mine øre - Vita har en udviklingsforstyrrelse og er kun 3-4 måneder! Prøv lige at få et barn på 3-4 måneder til det!! Men pyt de måtte da gerne prøve og de gjorde de. Resultatet blev som mor her forventet. De kunne overhoved ikke aflæse Vitas signaler og hun drejede absolut ikke hoved!! Hun sad bare og kiggede på assistenten - og snakkede lidt til hende sommetider. Når lyden kom blev hun helt stille, men lod sig ikke hænge ved det ret lang tid.
Jeg ved Vita har været vant til at høre meget med øjnene, og det har hun fortsat brug for - for at kunne forstå og lærer. Men jeg ønsker assistenterne bedre held og lykke næste gang!! ;)
Bagefter havde vi en samtale med lægen og de andre målinger der blev foretaget gav nogle gode oplysninger der bekræftede de målinger som var foretaget på rigshospitalet. Så derfor blev Vita endnu engang frikendt for at skulle bruge hørerapparater. Nu skal vi bare gå til regelmæssig tjek hos en ørelæge, for hele tiden at følge op på drænene er der.
Ude på gangen bagefter mødte vi en lille dreng på knap 2 år. Kvinden jeg antager var drengens mor spurgte om Vita heller ikke kunne hører. Jeg fortalte at det kunne hun godt - og herfra gik snakken. Hendes dreng havde lig fået lavet CI og hun fortalte om Slagelse audiologisk afdeling og deres oplevelse. Jeg kunne kun bakke hende op - det viste sig de havde et forløb lige som os - hvor der heller ikke kom resultater på bordet før efter laaaaaaaaaang tid. derudover fortalte hun om andre ting drengen havde været igennem. Jeg kunne hører på hende hun synes det var hårdt. Men jeg så en glad, aktiv, gående dreng ;) Så jeg synes nu han klaret det godt. Jeg nået ikke at fortælle hende, noget om os - jeg tænkte flere gange på at spørge hende om han havde en genfejl eller lign. men jeg gjorde det ikke.
Jeg vil ikke putte bekymringer i hoved på hende som hun ikke havde. Jeg synes det er et ømt emne, når jeg møder folk i det offenlige rum, som synes deres børn gennemgår meget. Bare fordi barnet har mindre misdannelser, behøver det jo hverken at have udviklingsforstyrrelser eller være handicappet. Havde Vita "bare" haft ganespalte, havde jeg ikke set på hende som handicappet, men et barn der havde flere udfordringer end normalområdet.
I starten tænkte jeg ofte - de skulle bare vide hvad det vil sige at have modgang!! Men man kan jo ikke måle sig i hinanden, vi har jo alle hver vores liv med hver vores udfordringer!! Der er ikke nogen som har det værre end andre, vi har jo vores eget liv og vi ved ikke bedre! Men den dag det kan lade sig gøre at leve end andens liv - bare for en kort tid - den dag kan vi måle os i hinanden ;)
Det jeg enlig ville frem til er hvordan det irreterer mig: at jeg bekrymre mig om at andre skal have det godt. Jeg gør det konstant og hele tiden med ALT - jeg tænker løsninger om fremtidsplaner, der sørger for at please andre!! - COME ON Line......... vær tilstede i nuet!! Alt dette tager plads i mit hoved, plads jeg rigtig gerne ville udnytte på anden vis!! Så hvis du sidder derude med gode øvelser vedr. dette så sige bare til - jeg er glad modtager ;)
Ellers er vi begyndt at tælle dage til far kommer hjem. Vita har fortalt hun kun skal sove 13 hele nætter, og jeg har sagt til hende at det er da en god røverhistorie!! ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar