Blog Om mig Kontakt Til salg

mandag den 18. marts 2013

KÆRLIGHED

Misundelsen har ramt mig igen, nu er det bare på alle der har børn som er "normale"!!

Jeg kan godt mærke tiden nærmer sig Vitas fødselsdag. Det er en tid hvor jeg psykisk skal gennem leve alle de ting som skete sidste år. En fødsel som ikke helt forløb planmæssig, en lille pige som kom til verden og fik hjertemassage de første 9 minutter. En tid hvor hun skulle have hjælp til at trække vejret, en masse læger som undersøgte hende hele tiden. Vi kunne godt mærke de var bekymret for at der var noget galt, men de kunne ikke finde det. Vi trøstede os selv og hinanden med hun var i live!! Vi gennemgik en tid, hvor vi faktisk ikke var helt med på hvad der skete. Vi forstod ikke alt, men en ting var sikkert vi elskede den lille pige noget så højt.

Tankerne ruller i denne tid hele tiden.

Jeg synes Vita er kommet langt i sin udvikling, men alligevel kan jeg ofte sidde med en følelse af misundelse. En følelse af tab over at have mistet "det normale barn"! Jeg sætter virkelig pris på hver ting Vita kan. Hvert lille skridt hun tager, jubler jeg højlydt og roser hende helt op til skyerne. Men jeg bliver stadig misundlig på andre forældre. De oplever mange milepæle i det første år af barns liv. Milepæle som man forventer vil ske inden for en bestemt tidsramme, milepæle vi ikke oplever med Vita i det første år. Vi klynger os til håbet! HÅBET om at Vita når de milepæle på et tidspunkt i livet! Vi kan ikke vide os sikre, men vi kan håbe.

Men når alt dette så er sagt, så kan jeg ofte gå rundt og synes jeg er heldig. Heldig over at have fået en så skønt og livsglad pige. En pige som er dybt fascineret af mig og mine hænder. Hun favner mig med kærlighed.

"jeg går en tur i netto og hører en lille pige tigge om at få en pakke kiks. Moderen råber hende ind i hoved..........NEJ sagde jeg! så forstå det dog!!

Sådan bliver jeg aldrig overfor lille Vita.  Jeg vil aldrig komme til at råbe af min lille pige, jeg vil vise hende den respekt hun fortjener og som hun viser mig. Jeg har virkelig ondt af den mor og tænker ved mig selv....................hvis bare hun forstod livet!

Alt i alt HVOR ER JEG HELDIG AT HAVE VITA, SHE IS ONE OF A KIND BECAUSE SHE KNOW WHAT LIFE IS WORTH and teach me :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar