Misundelse er en grim ting!

Jeg har et par bekendte som fik et barn med ganespalte et stykke tid efter os. Dette kom som et stort chok for dem, hvilket jeg enlig godt kan forstå!!

Havde VI haft en "normal" fødsel med et normalt efterforløb, havde vi nok været mere opmærksomme på, hvilket følger ganespalten havde. Desværre sket der så mange ting med Vita lige efter fødselen og der var andre ting, vi havde bekymringer for på daværende tidspunkt. Derfor havde vi ikke de store tanker om, hvilket betydning ganespalten havde. Ting som ikke at kunne amme, muligvis et langt forløb med div. operationer, talepædagoger, tandlæge, osv. Rigtig mange ting man skal lade sit barn gennemgå for barnets skyld.

Nå men tilbage til det jeg ville skrive, nemlig at dette par bekendte var heldige at få deres barn med i et projekt, hvor barnet blivet udvalgt til at blive opereret, når det er enten 6 måneder eller 12 måneder. Det er mest normalt at ganen bliver lukket et sted mellem 14 og 18 måneder - hvilket er vores udsigt.

De trak så 6 måneders puljen, hvilket jo er skøn for dem og denne operation har lige fundet sted. Her sidder jeg så og kan ikke lade vær´ med at være EN LILLE SMUGLE MEGET MISUNDELIG!

Ikke fordi jeg glæder mig til at min lille pige skal i narkose, men fordi jeg gerne vil have hende godt igennem hele forløbet. Glæder mig fordi jeg tror det hjælper på hendes vejrtrækning og jeg ikke skal have den her konstante frygt, når hun sover om hun nu trækker vejret eller tungen er faldet tilbage. Jeg glæder mig fordi, jeg tror på hun får en anden oplevelse af, at smage på maden. Så håber jeg af hele mit hjerte det kunne hjælpe bare en lille bitte bitte smugle på Vitas spise situation.

Men alle fagfolk skyder hurtig mit håb ned, når jeg siger det højt. Men håb er det eneste jeg har i denne situation og jeg tror på det indtil det modsatte er bevist!!! Derfor glæder jeg mig til det bliver Vitas tur til at få lukket ganen, hun er en sej tøs som har oplevet meget allerede, så jeg er sikker på hun klare det så flot. Men først venter vi lige på status på hjertet.!!

I have some friends who had a child with cleft palate, some time after us. This came as a great shock to them, which I can understand!

Had we had a "normal" birth and a normal after course, we had probably been more aware of, which follows palate gap had. Unfortunately happened so many things with Vita just after birth, and there were other things we had concerns at the time. Therefore, we had no great thoughts on what role palate gap had. Things like not being able to breastfeed, may be a long process with operations, speech therapists, dentists and so on. So many things you have to let your child through fore the child's sake.

Anyway back to what I would write, that this couple were lucky to get their child involved in a project where the child blivet selected to undergo surgery when it is either 6 months or 12 months. It is most usually the palate is closed somewhere between 14 and 18 months - which is our view.

They pulled the 6 months of the pool, which of course is good for them and this operation has just taken place. Here I sit and have a little bit envious.

Not because I am looking forward to my little girl to an anesthetic, but because I want her well throughout the process. I am pleased because I think it helps her breathing and I should not have this constant fear when she sleeps if she is breathing or the tongue falling back. I am happy because I believe she will have a different experience, to taste the food after surgery. So I hope with all my heart it could help just a tiny bit at Vitas eating situation.

But all professionals shoot my hopes down, when I say it out loud. But hope is the only thing I have in this situation and I believe it until proven otherwise! Therefore, I look forward to it Vitas turn to get her palate closed, so I'm sure she handle it so well. But first we are waiting just on the status of the heart.!